Tilmeld

Bryllup

Lad Picta hjælpe dig med at gøre jeres bryllup perfekt. Kreer f.eks. smukke invitationer, bordkort, takkekort og plakater eller saml dine bedste bryllupsbilleder i en fotobog.

Bliv inspireret til dit drømmebryllup

Et bryllup er en af livets vigtigste begivenheder, og vi hos Picta vil gerne hjælpe dig og din partner med at gøre jeres dag til noget helt særligt. Her på siden bringer vi derfor en række eksempler på, hvordan Picta kan assistere jer i alt fra planlægningen af jeres fest til at sørge for, at mindet om jeres store dag lever videre i fremtiden.

Er du inviteret til et bryllup og mangler en idé til en gave, kan vi også hjælpe med det. Se f.eks. vores fotobøger, der giver dig rig mulighed for at lave den perfekte personlige gave, som ethvert brudepar med garanti vil blive glad for!

Bryllupsinvitationer

En bryllupsinvitation er med til at skabe forventninger og glæde hos jeres gæster, og det er derfor vigtigt, at den har det helt rigtige udtryk. En unik bryllupsinvitation er netop, hvad Pictas nemt og hurtigt kan hjælpe dig med at sammensætte. Det eneste, du skal gøre, er at vælge et billede fra dit personlige fotoalbum og skrive den tekst, som skal stå på kortet. Det kunne f.eks. være:

Kære _______________________

I anledningen af vores bryllup d. 8. august vil det glæde os at se jer til vielse i Bandholm Kirke kl. 14.00. Der vil efterfølgende være bryllupsfest på Bandholm Hotel kl. 17.00.

Kærlige hilsner

Fie og Benjamin

Når du har færdigskrevet teksten, mangler du kun at vælge farve, font og grafik og klikke på “Bestil”. Dine personlige bryllupsinvitationer ligger klar i din postkasse i løbet af få dage!

Bordkort til bryllup

Foruden invitationer er bordkort en nødvendig del af enhver bryllupsfest. Med Picta kan du lave helt unikke bordkort, f.eks. med et billede af det lykkelige brudepar på forsiden og med dagens menu indeni. På den måde kan et bordkort både fungere som et menukort, der giver jeres gæster det fulde overblik over hvilke godter til ganen, der diskes op med i løbet af jeres festtaffel samt en flot souvenir, de kan tage med hjem til minde om jeres store dag.

Bryllupsplakater

En plakat med et billede fra jeres bryllup er den ideelle måde at glædes over jeres festlige begivenhed hver eneste dag. Du kan vælge mellem mange forskellige størrelser – fra A2 og helt op til 140x200 cm – hvilket giver mulighed for at tilpasse plakaten det rum i jeres hjem, som den skal hænge i.

Plakater kan også være med til at sætte et ekstra personligt præg på udsmykningen af jeres bryllupslokaler. Vælg f.eks. en række billeder fra jeres tid sammen som par og hæng dem op i rummet, så jeres gæster kan få indblik i nogle af jeres særlige øjeblikke sammen.

Gæstebog til bryllup

En gæstebog er den perfekte måde at samle jeres familie og venners oplevelser af bl.a. talerne, maden og sangene til jeres bryllup. Med Pictas fotobogssoftware har I mulighed for at gøre jeres gæstebog ekstra personlig, f.eks. ved at vælge et design, der passer ind i jeres bryllupstema eller ved at indsætte billeder af jeres gæster på hver side med plads til en lille hilsen ved siden af.

Husk at gøre gæsterne opmærksomme på bogen allerede i starten af festen, så alle får skrevet deres beskeder, og I vil kunne mindes jeres store dag i detaljer flere år frem i tiden.

Saml dine bryllupsbilleder i en fotobog

Udover gæstebogen er en fotobog en af de bedste måder at bevare mindet om jeres bryllupsdag for eftertiden. Find dine bedste fotografier fra festen frem og skriv den tekst, som du synes skal ledsage dem. Vælg herefter farve og grafik, så bogen indkapsler den unikke stemning, der var ved netop jeres bryllup.

Er du på udkig efter en personlig gave til et brudepar, er en fotobog også ideel. Brug f.eks. en række billeder fra jeres særlige øjeblikke sammen, og indsæt små anekdoter ved siden af. Du bestemmer selv hvor mange billeder og hvor megen tekst, der skal være på hver side, og bogen leveres direkte til din bopæl i det antal eksemplarer, du ønsker.

Takkekort

Sæt et smukt punktum på jeres bryllupsfest med et personligt takkekort fra Picta. Udvælg f.eks. et billede af brudeparret til kortets forside og skriv en tekst, som kun skal udfyldes med navn efterfølgende. På kortet kunne der stå:

Kære __________________

Hjertelig tak for jeres opmærksomhed ved vores bryllup. Vi havde en dejlig og uforglemmelig dag.

De kærligste hilsner 

_______________________

Med Pictas foldekortssoftware kan du selv bestemme hvilken farve, font og grafik, kortet skal have. Takkekortet bliver på den måde et unikt minde fra jeres bryllupsdag, som jeres familie og venner med sikkerhed vil hænge op på køleskabet.

Savner du inspiration til en personlig gave til familien, venner eller bekendte? Klik på en af vores kategorier nedenfor og se de mange muligheder, der er med Picta.

Billede af familie der linker til inspirationsside

Familie

Børn

Billede af bryllup der linker til inspirationsside

Bryllup

Billede af rejse der linker til inspirationsside

Rejsebøger

Billede af mad der linker til inspirationsside

Kogebøger

Billede af natur der linker til inspirationsside

Natur

Produkter

Følg os

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Support

Kontakt os på tlf. 69 14 77 22 alle hverdage mellem kl. 9-16 eller send os en mail på info@picta.dk

Nyhedsbrev

Support

Kontakt os på Tlf 69 147 722 eller info@picta.dk