Tilmeld

Konfirmation

Med Picta kan du lave personlige og unikke konfirmationsgaver, der passer til både drenge og piger. Giv f.eks. konfirmanden en flot fotobog med billeder fra jeres tid sammen, eller lav et kreativt kort til din pengegave.

Bliv inspireret til den store konfirmationsdag

 

Leder du efter en personlig gave til årets konfirmand? Så er du kommet til det rette sted. Hos Picta har vi nemlig de bedste ideer til unikke konfirmationsgaver, der passer til både drenge og piger. Saml f.eks. dine yndlingsbilleder af konfirmanden i en fotobog eller lav en plakat med et godt citat om livet. Du kan også sætte et personligt præg på pengegaven ved f.eks. at putte sedlerne i et kort eller krus, du selv har designet.

Skal du selv arrangere en konfirmation? Så lad Picta hjælpe dig med at lave de perfekte invitationer, takkekort og konfirmationsbøger. Se de mange muligheder i galleriet nedenfor.

 

Giv en stemningsfuld fotobog i konfirmationsgave

Du kender det helt sikkert: Konfirmationsdagen nærmer sig, og det eneste konfirmanden ønsker sig er penge. I stedet for at stoppe sedlerne i en almindelig konvolut, foreslår vi, at du lægger dem i en flot fotobog. Her får du vores bedste råd til at komme i gang:

 

  • Start med at vælge en række billeder fra dine særlige øjeblikke sammen med konfirmanden. Det kunne f.eks. være fotografier fra hans eller hendes dåb, første skoledag, fødselsdage og meget andet.
  • Hvis du har gamle tegninger, malerier, postkort eller lignende liggende, som konfirmanden har lavet som barn, kan du med fordel scanne dem og indsætte dem i fotobogen sammen med billederne.
  • Overvej om dine billeder skal ledsages af nogle søde og sjove anekdoter og bemærkninger fra konfirmandens barndom. Den type småtekster vil med garanti vække smil hos dagens hovedperson!
  • Når du har alt billed- og tekstmaterialet på plads, mangler du bare at designe din fotobog. Med Pictas fotobogssoftware har du mange muligheder både hvad angår farve, font og grafik, så du kan give bogen netop det udtryk, der passer bedst på konfirmanden.
  • Klik på ”Bestil” og bogen vil lande i din postkasse i løbet af få dage!

Giv pengegaven med et personligt krus eller kort

En anden god måde at sætte et personligt præg på pengegaven er at lægge sedlerne i et krus eller kort, du selv har designet. Så nemt er det:

Krus:

  • Start med at beslutte dig for, om du vil have 1, 2 eller 4 billeder på dit krus.
  • Hvis du vælger, at der skal være mere end ét billede på dit krus, kan du overveje, om du vil bruge et af felterne på en tekst fremfor et fotografi. Det kunne f.eks. være en sjov sætning, konfirmanden engang har sagt, eller et mere generelt citat om livet, som du synes passer godt på personen.
  • Når du er færdig med at designe dit krus, mangler du kun at klikke bestil. Vi sender i løbet af få hverdage!

Kort:

  • Find et billede i dit personlige fotoalbum, som skal være på kortets forside, f.eks. af konfirmanden.
  • Skriv den tekst, som skal stå i kortet. Der kunne f.eks. være:

Kære _______________

Stort tillykke med konfirmationen! Vi har glædet os til at fejre den store dag sammen med dig. Vedlagt finder du et par sedler til sparegrisen – brug dem nu med omhu!

Kærlig hilsen 

[indsæt gavegivernes navne]

  • Når du har designet kortets forside og skrevet teksten, er du klar til at trykke “Bestil”!

Kreer en personlig plakat til konfirmanden

En sjov og anderledes gaveidé til en konfirmation er en personlig plakat. Vælg f.eks. et billede af konfirmanden og skriv en godt citat henover, som du synes passer godt på ham eller hende. Hos Picta kan du få lavet plakaten i mange forskellige størrelser – fra A2 og helt op til 140x200 cm – så du er sikker på, at den passer som fod i hose til konfirmandens værelse!

En plakat kan også være et sjovt indslag i forbindelse med din tale til konfirmanden. Skriv f.eks. en liste over dine bedste råd til, hvordan konfirmanden skal takle voksenlivet og upload billedet til Picta. Det tager kun 5 minutter!

Lav dine egne konfirmationsinvitationer

En konfirmation er en stor dag i dit barns liv, og derfor fortjener begivenheden selvfølgelig at blive skudt i gang med en flot invitation. Sådan kommer du igang:

  • Klik på invitationslinket nedenfor og vælg korttype.
  • Find et billede af konfirmanden i dit personlige fotoalbum, som du synes egner sig godt til kortets forside.
  • Skriv en lille tekst med informationer om tid og sted for begivenheden, f.eks.:

Kære ___________________

Det vil glæde mig meget at se dig/jer til min konfirmation d. 27. april. Vi mødes kl. 13 i Vorgod Forsamlingshus på Bardevej 3, 6920 Videbæk.

Jeg ønsker mig: [indsæt ønskeliste].

Jeg glæder mig til at se jer!

Kærlig hilsen

Sophia

 

Saml jeres fests højdepunkter i en konfirmationsbog

En konfirmationsbog er en bog, der i historieform fortæller om dit barns store dag – fra planlægningen af festen til Blå Mandag og tiden der følger umiddelbart efter. Her får du vores bedste tips og tricks til, hvordan du vha. Pictas fotobogssoftware sammensætter en konfirmationsbog, som både du og konfirmanden vil glædes over mange år frem i tiden:

 

  • Start med finde de bedste billeder fra konfirmationstiden frem. Upload dem til Pictas fotobogssoftware og suppler med et par søde og sjove tekster om f.eks. stemningen, talerne og sangene ved konfirmationen.
  • Hvis du har præstens prædike eller nogle af talerne og sangene fra festen liggende i papirform, kan du også scanne dem og sætte dem ind i fotobogen.
  • Vælg den farve, font og grafik, du ønsker, at bogen skal have, og klik på “Bestil”. Husk at bestille et par ekstra eksemplarer til konfirmandens bedsteforældre. Det vil de med garanti sætte pris på!

Rund konfirmationen af med et takkekort

Slut jeres konfirmationsfest af med manér med et personligt takkekort fra Picta. Er du i tvivl om, hvad du skal skrive? Så lad dig inspirere af eksemplet nedenfor:

Kære _________________

Mange tak for opmærksomheden ved min konfirmation!

Jeg havde en dejlig dag og nyder hver eneste gave, jeg har fået.

Kærlig hilsen

Mette

Savner du inspiration til en personlig gave til familien, venner eller bekendte? Klik på en af vores kategorier nedenfor og se de mange muligheder, der er med Picta.

Billede af familie der linker til inspirationsside

Familie

Børn

Billede af bryllup der linker til inspirationsside

Bryllup

Billede af rejse der linker til inspirationsside

Rejsebøger

Billede af mad der linker til inspirationsside

Kogebøger

Billede af natur der linker til inspirationsside

Natur

Produkter

Værd at vide

Support

Nyhedsbrev

Har du brug for hjælp? Så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 69 14 77 22 eller sende os en mail på info@picta.dk. Vores kundeservice er åben alle hverdage mellem kl. 9-16.

Tilmeld dig Pictas nyhedsbrev og få tilsendt eksklusive tilbud samt de bedste fototips og -idéer direkte til din indbakke.

Følg os

Nyhedsbrev

Support

Kontakt os på Tlf 69 147 722 eller info@picta.dk